Property Supervisor til Bella Center
Property Supervisor har det operationelle ansvar for drift, vedligeholdelse og udvikling af BellaGroup bygninger, tekniske installationer og udendørs arealer.
Din rolle
Din arbejdstid vil som oftest være fra mandag til fredag men både aften og weekend kan forekomme. Derudover skal du kunne genkende dig selv med følgende opgaver:
·Sikre høj driftssikkerhed og vedligeholdelse på bygninger og tekniske installationer.
·Sikre højt serviceniveau overfor kunder og lejere.
·Løbende optimerer drift og energiudnyttelse.
·Operative arbejdsopgaver med teamet.
Er vi det perfekte match?
Du er en synlig og tillidsvækkende leder, arbejder struktureret og løsningsorienteret med fokus på service, kvalitet og sikkerhed. Du har stærke samarbejdsevner og kan kommunikere på både dansk og engelsk.
Med erfaring fra Facility management og bygningsdrift får vores kommende Property Supervisor følgende ansvarsområder:
- Fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed, service og samarbejde.
- Daglig drift og vedligehold af bygninger og faciliteter.
- Planlagt og akut vedligeholdelse.
- Drift og overvågning af el-, varme-, køl-, ventilation-, VVS- og CTS/BMS-anlæg.
- Koordinering af drift af elevatorer, porte, rulletrapper og karusseller.
- Ansvar for teknisk support i forbindelse med arrangementer og udlejningsaktiviteter.
- Planlægning koordinering og gennemførelse af tekniske projekter.
- Udførsel af lovpligtige eftersyn, certificeringer og efterlevelse af myndighedskrav.
- Vagtplanlægning.
- Understøtte og videreudvikle vores DKV samt sikre, at FM-planer og Vedligeholdelsesprogrammer er opdateret.
Rollen sikrer høj driftssikkerhed og energioptimering samt understøttelse af arrangementer, lejere og interne funktioner.
Det tilbyder vi dig
Du bliver en del af en af Danmarks største Hospitality-virksomheder, og Bella Center er en arbejdsplads med mere end 50 års historie og solid ekspertise inden for konferencer, kulturelle events og erhvervsarrangementer. Her er alle roller tæt på det, der sker; uanset om du møder vores gæster, understøtter vores events eller hjælper med at holde forretningen kørende bag kulisserne. Du bliver en del af en sjov arbejdsplads med høj energi, mange forskellige karriereveje og plads til at vokse side om side med gode kolleger.
Du bliver en del af en afdeling på 5 medarbejdere, hvor der er godt sammenhold og respekt.
· Ordentlig løn og arbejdsvilkår i henhold til overenskomst.
· Livs-, sundheds- og invaliditetsforsikring, som giver dig ekstra tryghed som en del af din ansættelse hos os
· Arbejde på et af Skandinaviens største event-venues med mere end 50 års historie og solid ekspertise inden for konferencer, kulturelle events og erhvervsarrangementer
· Medarbejderfordele: Få 50 % rabat på vores egne restauranter, særlige priser på vores hoteller og rabatter hos udvalgte samarbejdspartnere
Interesseret?
Send os din ansøgning – vi gennemgår kandidater løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Electrical Services Kasper Borg Hansen på e-mail kbh@bellagroup.dk
Bellagroup arbejder for lige muligheder og lige løn. Vi tæller i dag mere end 60 nationaliteter på tværs af organisationen og har engelsk som vores koncernsprog. Vi opfordrer ansøgere med alle baggrunde til at søge roller hos os; fx uanset køn, kønsidentitet eller -udtryk, race/etnicitet, national oprindelse, seksuel orientering, handicap, alder og religion.
Hvem er vi?
Bellagroup er en af Danmarks førende Hospitality-virksomheder og driver hoteller, venues, konferencer og events i København. Vores B Corp-certificerede forretning bygger på formålet “Hosting Moments That Matter”. Hvert år byder vi mere end 1 million gæster fra hele verden velkommen.
På tværs af Bella Center Copenhagen og vores tre internationale hoteller – Copenhagen Marriott Hotel, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Crowne Plaza Copenhagen Towers – råder vi over næsten 1.600 værelser samt omfattende møde- og eventfaciliteter.
Vores tre værdier – Care for all, Make it happen og Win together – er en vigtig del af hverdagen hos os. De handler kort sagt om at passe på hinanden, tage ansvar og lykkes sammen – både når vi møder vores gæster, og når vi samarbejder på tværs af huset.
Bella Center Copenhagen rummer mere end 65.000 m² fleksible arealer, 147 mødelokaler og direkte adgang til AC Hotel Bella Sky Copenhagen – og kan byde op til 30.000 deltagere velkommen. Siden 1975 har vores venue været vært for en lang række messer, internationale kongresser, kulturelle events og virksomhedsarrangementer.
Hos Bellagroup starter det hele med mennesker – vores gæster, vores kolleger og de samarbejdspartnere, vi skaber oplevelser sammen med. Det er derfor vi siger: ”When you’re here, it matters”.